05 maj Trished og dyb længsel
Tristhed. Nedtrykthed. At være ked af det. Dårligt humør.
Følelsen af, at et eller andet er stivnet indeni. Måske sidder det i maven. Hvis man var barn ville man græde. Måske også som voksen. Gråden er kroppens naturlige respons på tristheden. Den letter. Heler. Udskiller stresshormon. Det er almindeligt at blive trist ind i mellem. Blive ked af det. Hvis vi vender os imod det, og møder tristheden med åbenhed og milde øjne kan der dukke noget op som bor i tristheden. Men det er nok ikke vores første valg. Oftest vil vi bare af med tristheden. Aflede den. Kigger i køleskabet. Tænder for fjernsynet. Åbner en flaske vin. Arbejder. Nogle gange afleder vi med andre følelser. Vrede fx. Og lader den gå ud over andre. Eller os selv. Men vi kan også vende os mod den. Uden afledning. Det er ikke særlig rart. Måske kan vi trække vejret roligt og langsomt imens. Så mødes tristenheden med medfølelse. Ægte medfølelse. Eller selvmedfølelse. Det handler om virkelig at møde smerten med accept og et oprigtigt ønske om at lindre den. Måske dukker der en længsel op? Et savn efter noget. Eller nogen. En dyb længsel? Den er måske så dyb, at du virkelig skal mærke eller lytte godt efter. Ofte analyserer eller spekulerer vi istedet for at lytte. Prøver at finde forklaringer, eller tænke os til løsninger. Så gør vi tristheden til et problem, der skal løses. Og lukker med alle vores grublerier i virkeligheden for adgangen til dét, vi har brug for at høre eller mærke.
Måske kan du som et alternativ prøve følgende:
Sæt dig godt til rette i en stol eller en fast pude på gulvet med ro omkring dig. Sid med en rank holdning så ryg og nakke er i en nogenlunde lige linie. Mærk underlaget du sidder på. Gulvet, puden, stolen. Mærk dit åndedræt. Mærk kroppen. Tillad tristheden. Byd den velkommen som en uventet eller måske uønsket gæst. Tillad tårerne hvis de kommer. Mærk hjertet. Inviter omsorg, medfølelse og venlighed ind i kroppen. Måske ved at tænke på én som du nærer disse følelser for. Sid sådan lidt tid. Lyt. Hvad hører du? Eller hvad mærker du? Hvad er værdifuldt for dig? Den dybe længsel sidder i hjertet. Ikke i tankerne. Når vi slapper af og slipper kontrol åbnes adgangen. Måske skal du gøre øvelsen nogle gange. Lytte efter. Mærke efter. Uden at forcere eller presse. Det lukker.
Hvis den dybe længsel melder sig, så giv dig tid til at lade betydningen af den blive mere tydelig for dig. Måske fortæller den dybe længsel, at der er noget du skal prioritere? Vælge. Og noget andet du skal fravælge?
Måske er tristheden budbringer og den dybe længsel beskeden? Beskeden om at træffe værdifulde valg for dig selv eller andre?
