compassion Archives - Psykolog Jakob Skytt
 

compassion Tag

Tristhed. Nedtrykthed. At være ked af det. Dårligt humør. Følelsen af, at et eller andet er stivnet indeni. Måske sidder det i maven. Hvis man var barn ville man græde. Måske også som voksen. Gråden er kroppens naturlige respons på tristheden. Den letter. Heler. Udskiller stresshormon. Det er almindeligt at blive trist ind i mellem. Blive ked af det. Hvis vi vender os imod det, og møder tristheden med åbenhed og milde øjne kan der dukke noget op som bor i tristheden. Men det er nok ikke vores første valg. Oftest vil vi bare af med tristheden. Aflede den. Kigger i køleskabet. Tænder for fjernsynet. Åbner en flaske vin. Arbejder. Nogle gange afleder vi med andre følelser. Vrede fx. Og lader den gå ud over andre. Eller os selv. Men vi kan også vende os mod den. Uden afledning. Det er ikke særlig rart. Måske kan vi trække vejret...