Supervision - har du eller dit team brug for supervision? Find hjælpen her...
 

Supervision

Har du, din arbejdsgruppe eller dit team brug for supervision?

Prøv at stil dig selv disse spørgsmål...

  • Mangler du eller dit team overblik over en situation eller en sag?
  • Vil du eller i være bedre til jeres arbejde?
  • Eller oplever du jævnligt fastlåsende udfordringer i forhold til opgaver?
  • Har du eller dit team brug for at udvikle jer fagligt?
  • Står i over for nogle vigtige forandringer såsom omplaceringer, fyringer, eller nye tiltag hvor det er vigtigt at træffe de rigtige beslutninger og tvivler på hvad i skal?
  • Er du eller i ledere, som har ønske om at blive bedre ledere ved større udnyttelse af dine eller jeres ressourcer og potentialer?
  • Ønske om at gøre ledelse til dit fag måske?

Så er supervision en mulighed

Kontakt mig for at høre nærmere om supervision

Hvad er supervision?

 

Supervision er en mulighed for at løfte synsvinklen på en sag eller problemstilling til et højere niveau.

Det er som regel dig selv, der finder svarene.
Enten i selve supervisionen eller bagefter.

Hvad er supervision?

 

Supervision er en mulighed for at løfte synsvinklen på en sag eller problemstilling til et højere niveau.

Det er som regel dig selv, der finder svarene.
Enten i selve supervisionen eller bagefter.

I særlige tilfælde kan supervisor give gode råd eller konkrete anvisninger. Det gælder fx i forhold til sager hvor specifikke regler, lovstof eller andet gør sig gældende. Når det drejer sig om at forstå og finde løsninger guider supervisor supervisanden til at få øje på, mærke og vælge hvilken tilgang og løsningsstrategi som er den bedst mulige. Supervisor guider til overblik, refleksion, afgrænsning, handling – eller hvad der nu er brug for. Supervisanden når frem til ny forståelse, erkendelser og opdager muligheder der før var skjulte. Supervision skaber mulighed for at løse opgaver og problemstillinger bedre. Eller accept af situationer der pt ikke kan løses. Så energien bruges hvor der er indflydelse.

Nyttig viden om supervision

Hvad er udbyttet af supervision?

Klarhed. Kontekstafklaring – hvad er muligt og hvad er ikke muligt (lige nu)? Hvilke barrierer er vigtige at få øje på, og hvordan gøres de mindre? Er det “virkelige” barriere eller tænkte barrierer?

Supervison gør den enkelte bedre til sit arbejde, og gruppen eller teamet bliver bedre til at arbejde sammen, prioritere ressourcer og trække i samme retning.

Ideen er at skabe bevægelse – og min erfaring er, at det stort set altid sker.

Systemisk/narrativ supervision

Supervisionen tager afsæt i, og bevæger sig inden for, en systemisk/narrativ ramme. Det systemiske aftryk handler om kontekst. Det vil sige undersøgelse og bevidstgørelse af konteksten – både supervisionskonteksten samt arbejdsfeltet som supervisionen skal virke ind i.

Det narrative aftryk handler om, gennem supervisionen, at finde frem de fortællinger der dominerer, og hvilke konsekvenser, betydninger eller effekter det har. Supervisor stiller nysgerrige, undersøgende spørgsmål, og forholder sig meget tekstnært, værdsættende og spejlende, til dét supervisanden eller gruppen siger. Hensigten er, at supervisanden/gruppen opdager de fortællinger, der står i skyggen af de dominerende fortællinger som, når de kommer frem i lyset, kan vise sig at være bæredygtige fortællinger som supervisanden eller gruppen kan gå på, hen i mod vigtige værdier og mål. Supervisonen har dermed skabt bevægelse.

Mindfulness anvendes med henblik på at invitere ro, klarhed og indsigt ind i rummet.

Sagt om Jakob Skytt

Kontakt mig for at høre nærmere om supervision