11 jun Bevidst accept

Lidt tanker fra mig til dig om bevidst accept.

Hvordan møder du uvelkomne gæster? Inde i dit sind mener jeg…

Møder du dem med venlighed? Byder du dem velkommen og indenfor til en kop te? Eller med afvisning og måske vrede? Skynder du dig at lukke døren og lade som der ikke er nogen udenfor? Kan døren overhovedet lukkes? Hvis den kan, kan gæsterne – de uvelkomne – alligevel slippe ind?

På mit mindfulness-kursus lærer mine kursister at indtage en position, der handler om at give plads eller tillade dét der opstår.

Første skridt er, at erkende situationen som den er. Som på ingen måde skal forveksles med resignation eller opgivelse.

Det er en bevidst accept af tingenes tilstand ved bl.a. at slippe ønsket om, at noget skal ændres eller være anderledes. For det er det jo ikke. Lige nu. Måske ændrer det sig. Måske kan erkendelsen af, hvordan virkeligheden er lige nu, hjælpe os til at få øje på, hvad vi reelt set har indflydelse på eller kontrol over, og hvad der ligger udenfor vores rækkevidde.

Bevidst accept

Nogle gange skal vi ikke gøre andet end at acceptere situationen og give plads til vores reaktioner.

Rumi har skrevet et digt, der illustrerer dette:

”Pensionatet”

At være menneske er som et pensionat,

hver morgen rummer en ny ankomst

En glæde, en depression, en ondskab,

en momentan opmærksomhed, der kommer

som en uventet gæst.

Byd dem velkommen og underhold dem alle!

Selv hvis det er en mængde sorg,

som voldeligt rydder dit pensionat for sine møbler,

giv alligevel hver gæst en ærbødig behandling.

Det kan være, at han renser dig,

i forberedelsen af en ny glæde.

Den triste tanke, skammen, ondskabsfuldheden,

mød dem smilende ved døren og byd dem indenfor.

Vær taknemmelig for hvem der end kommer,

fordi hver eneste er blevet sendt

som en ledetråd fra det hinsidige.

Fra Rumi. Copyright 2003 Aschehoug.